Hvad er en Vegatest?

Vegatesten er en bioresonanstest, som måler kroppens cellulære funktion. Testen finder hvilke organer der er belastede eller i ubalance. Den måler kroppens forsvarsevne mod bakterie- og virusangreb, giftstoffer og andre nedbrydende påvirkninger, samt kroppens evne til at optage vitaminer og mineraler, skabe energi og udskille affaldsstoffer.

Testen og apparaturet er udviklet omkring 1980 af Dr. Helmut Schimmel, en vesttysk læge. I Danmark er testen endnu ikke ret udbredt. En alternativ behandler har brugt testen siden 1982 og i dag arbejder en snes certificerede Vegatestere landet over med Vegatest Expert 752. Desuden énkelte i Norge og Sverige.

Hvorfor få lavet en Vegatest?

Vegatest ExpertNæsten alle mennesker har i dag ondt et eller andet sted. Men vi er blevet ret gode til at acceptere udtryk som: "Vi bliver jo alle sammen ældre" eller "Alle får jo lidt med tiden".

Men det er ikke rigtigt, at vi skal finde os i det. Mange af disse symptomer kan nemlig afhjælpes. Hvis du går rundt og er plaget af forkølelse og infektioner, gigt, allergi eller forgiftninger efter gamle infektioner, tungmetaller eller lignende, kan d
et være du trænger til at få dit indre testet!

Vegatesten finder dine belastninger og ubalancer og de fjernes med naturmedicinsk behandling, oftest i løbet af 3 - 12 måneder.

 

Hvordan forgår en test?

TestpenEn Vegatest er en "blindtest", derfor behøver jeg ikke at vide noget om symptomer før undersøgelsen. Klienten holder en håndelektrode i den ene hånd og jeg finder et egnet meridianpunkt (energipunkt) på en finger på den anden hånd. Gennem en testpen sendes signaler ind i kroppen og apparatet måler derefter kroppens "svar".

 



Hvilke belastninger måles?

Der måles om kroppen er belastet af jordstråler, vandårer, gitternet og elektromagnetiske felter på sove- eller arbejdsplads. Fysisk og psykisk stress. Gamle infektioner forårsaget af bakterier eller vira kan sammen med stress, frie radikaler, giftstoffer, antibiotika-rester og tungmetaller give årsag til påvirkning af kroppens celler, specielt cellemembranen, hvorved den livsnødvendige transport ind og ud af cellen hæmmes.
Den elektroniske udvikling inden for de seneste år, har revolutioneret det antal belastninger, som Vegatesten kan finde. Vegatest Expert 752 måler: Geopati (Jordstråler, vandårer, elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner og Edb-skærme), bakterier og vira, tester alle organer i kroppen, tænder, nervesystem, meridianernes og chackraernes energi, overfølsomhed overfor fødevare m.m., testning af Bachs blomstermedicin o.m.a. Frekvenserne (svingningerne) ligger lagret elektronisk i apparatet. Der er knap 1500 frekvenser indbygget i Vegatest Expert 752.

Hvad er det for frekvenser der tales om?

Alt stof i denne verden består af atomer, disse består af ladede partikler (elektroner og protoner) og uladede partikler i form af neutroner. Lys og lydbølger har frekvenser (svingninger). Disse frekvenser oplever vi som farver og toner med øjet og øret. Det betyder, at alt materiale har sin egen svingning, ethvert organ i kroppen har sin egen bestemte frekvens. Vegastesten måler disse frekvenser og finder "fejlfrekvenserne" i kroppen, altså dér hvor noget er ved at blive komme ud af den naturlige balance. Samtidigt kan apparatet fastslå hvilken naturmedicin, der skal bruges for at fjerne disse fejlsvingninger - eller bringe organet og kroppen tilbage i balance.

Biologisk Index:

Vegatesten starter med at måle "Det Biologiske Index", som viser hvor påvirket den dårligste cellemasse i kroppen er. Man kan populært sige, at man finder ud af hvor "gammel" patienten er i forhold til sin biologiske alder. Herefter testes hvilken naturmedicin, som kan rense kroppen for de fundne belastninger.

Hvad er bioresonans-homøopatisk naturmedicin?

Et bioresonans-homøopatisk middel er fremstillet af udtræk fra plante-, dyre - eller mineralriget. Homøopatiske præparater, er fortyndinger (én til en million eller mere) af naturmedicin, som gennem fortyndingen i vand er gjort stærkere virkende på vor krop. På basis af min erfaring og uddannelse i Vegatest, arbejder jeg med en række homøopatiske præparater, til udrensning og genopbygning af kroppen. Disse har været brugt i mere end 20 år med gode resultater af den første Vegatester i Danmark.

Hvorfor bliver man syg?

Hvorfor bliver nogle mennesker hyppigere syge end andre? De såkaldte "Livsstils sygdomme", som sukkersyge, fedme, forkalkning af hjertets arterier, dårligt kredsløb i benene osv. er i disse år i stærk stigning. Når kroppen udsættes for belastninger, vil den til enhver tid prøve at kompensere så godt den kan, både biokemisk og "energimæssigt". Hvis vi samtidigt udsættes for fysisk- eller psykisk stress, viser kroppen symptomer. Det betyder opblussen af eksemer, allergier, muskel- og ledsmerter, infektioner og fordøjelsesproblemer. Over år, hvis kroppen ikke renses og genopbygges, ses kroniske allergier, gigtsygdomme, forkalkning og til tider også maligne (ondarted) sygdomme.

Hvad koster en Vegatest, og hvor lang tid tager det?

Testen tager ca. 1 time og "gør ikke ondt". Et behandlingsforløb omfatter oftest 3 konsultationer over en periode på 12 måneder.

Priser:
Første Vegatest : 500 kr.
Efterfølgende test: 400 kr.
Den naturmedicinske behandling koster i gennemsnit 140- 380 kr. pr. behandling.
Der ydes ikke tilskud fra sygesikringen.

Betaling kontant efter behandling - vi modtager ikke Dankort
.

Ved aflysning af tid, skal dette ske senest kl. 16.00 dagen før.
Hvis aflysning sker senere opkræves et gebyr på 150 kr.

Virker det, hvad siger statistikken?

Oftest kan det tage år før en biokemisk ubalance viser sig som en diagnosticeret sygdom. Derfor må patienten acceptere, at ingen behandling kan fjerne eller lindre en sygdom fra dag til dag. Mange mennesker fylder sig med vitaminer og mineraler i overdoser i deres iver for at blive sunde og raske. Ofte giver dette kun årsag til belastninger af kroppen, da der bruges meget energi i lever og nyrer til at rense kroppen igen.

Behandlingen kan ikke udøve mirakler, et sygdomsforløb kan være så langt fremskredet, at intet hjælper. Organer eller væv, der er operativt fjernede, kan selvfølgelig ikke gendannes eller pludselig blive funktionsdygtige.


Statistik: På basis af Preben Hansens resultater vises følgende resultater: 5018 patienter behandlet: 80,8% forbedring af tilstanden efter første behandling, 88,8% efter anden og 94,5% efter tredje behandling. Dette er uanset hvilke symptom mønster, eller diagnose patienten er kommet med.
Patienter med allergi: 76,4% forbedret efter 1. beh., 88,0% efter 2. beh.
Patienter med GIGT: 74,5% forbedret efter 1. beh., 91,8% efter 2. beh.
Patienter med Hovedpine: 81,4% forbedret efter 1. beh., 85,9% efter 2. beh.
Patienter med fordøjelseproblemer, irriteret tyktarm med forstoppelse eller diarré: 83,2% forbedret efter 1. beh., efter 2. behandling: 93,2%.


Desuden er udrensningsbehandlingen særdeles effektiv hos patienter med: Lever- og galdevejslidelser, hormonelle forstyrrelser som stofskifteproblemer og type II diabetes ("gammelmandssukkersyge"), Nyre- og blærelidelser, f.eks. gentagne blærebetændelser uden fund af bakteriel infektion samt kredsløbsforstyrrelser, lymfe og immunforsvarslidelser.

Til sidens top

 

 

 

Naturterapeuten
FDZ-zoneterapeut (RAB), Kim Mejnø, Voldumvej 140, 2610 Rødovre,
Telefon: 40 94 19 20 dagl. mellem 12.00 - 17.00


Copyright Kim Mejnø - Opdateret: 04.07.2010 - Naturterapeuten: cvr.: 26 54 49 71 - e-mail: post@naturterapeuten.dk