Kim Mejnø

Først som voksen erkendte og udviklede jeg mine evner.

Clairvoyante evner er noget man er født med, men jeg opdagede først mine i en voksen alder. Det startede med nogle mærkelige oplevelser, hvor jeg pludselig fik klare informationer om ting som ville ske i mit liv. Først troede jeg at min hjerne løb af med mig, men da tingene så begyndte at ske, måtte jeg beslutte mig for, om jeg ville arbejde og udvikle mine evner - eller bare ignorere dem.

Lone er uddannet hos Gjertrud Berlon, men hun underviste ikke længere, da jeg havde behov for en clairvoyanceskole, så jeg tog kontakt til Rita Johansson, som har arbejdet med Gjertrud i mange år og siden 2003 har drevet sin egen clairvoyanceskole.
Jeg har mødt Rita før, og hun grinede da jeg kom, for som hun sagde: "Jeg har i mange år vidst at du havde evnerne, men du skulle åbenbart først være moden til at arbejde med dem - før du kom".

Min uddannelse varede 2 år. I de sidste 9 måneder før eksamen, lavede jeg næsten hundrede gratis clairvoyancer. Halvdelen på skolen og den anden halvdel i min klinik - kun for at træne mine evner og for at styrke indfølingsevnen til specifikt at kunne stille ind på alle aspekter hos klienten.

Hvordan foregår en Clairvoyance?

En clairvoyance varer ca. 1 time, hvor du bare skal sidde og lytte og være afslappet. Jeg vil ikke vide noget om dig før du kommer. På den måde er budskabet til dig stærkest og du er ikke i tvivl om rigtigheden af de informationer, der kommer til dig.

Jeg starter med at stille ind på dig og med at beskrive dig som person: Styrker, svagheder, temperament osv. Oftest fortæller jeg dig om din barndom og opvækst, da det er en periode i livet, som præger hvordan du er blevet som voksen. Jeg fortæller dig, hvad jeg mærker og føler, der sker i dig lige nu og hvilke problemer og opgaver du oplever nu og som ligger foran dig. Jeg giver dig råd og redskaber, som du kan arbejde med for at løse eventuelle problemer og genoprette din ballance.

Som clairvoyant kan jeg stille ind på alle områder af dit liv, men det er den åndelige verden, som bestemmer hvilke informationer du skal have. De etiske regler forbyder at give informationer om sygdom, død og ulykke, så det skal du ikke være bange for. Jeg får ofte meddelelser under clairvoyancen fra afdøde, men det er ikke mig der bestemmer om der skal komme informationer til dig fra afdøde, eller om det lige er fra dén du allerhelst vil have kontakt med. Til slut i de sidste 10 min af clairvoyancen får du lov til at stille spørgsmål - hvis der er noget jeg ikke allerede har været inde på.

Billeder og smykker

God etik forbyder at lave clairvoyance på andre mennesker, som ikke er til stede. Rådgivningen er til dig og om dig. Dine mindreårige børn må du gerne få informationer om. Det hjælper hvis du medbringer et billede af dit barn. Smykker eller en anden genstand kan også læses, men husk at hvis du selv har gået med det du har arvet, er det din personlighed, som jeg læser - ikke den afdødes.

Hvis du vil have optaget clairvoyancen, skal du enten medbringe et 90 min. kassettebånd, eller en USB nøgle (min. 1Gb friplads). Hvis du vælger USB-nøglen, kan du selv derhjemme i fred og ro lægge clairvoyancen på din PC eller brænde en CD fra den fil, som du får med.

Hvordan laver du en aftale:

Ring på kliniktelefon: 40 94 19 20, alle hverdage 12.00 - 17.00.
Hvis jeg er optaget, kan du lægge en besked med dit telefonnummer,
så ringer jeg tilbage så hurtigt som muligt.
Du kan også kontakte mig på:
Email: post@naturterapeuten.dk, så kontakter jeg dig.

Personlig clairvoyance: 800,- kr.
Spirituel healing: 1200,- kr. 1½ time kombineret clairvoyance og healing.

Telefon clairvoyance efter aftale. Pris efter tidsforbrug.
Klarsynsaften og private arangementer: Ring for tilbud.
Husrenselse: Ring for tilbud.

Betaling kontant efter sittingen - jeg tager ikke Dankort. Ved aflysning af tid skal dette ske senest kl. 16.00 dagen før. Hvis aflysning sker senere betaler du fuld pris.

Vil du vide mere om chakrasystemet og hvordan det er muligt at lave clairvoyance så følg dette link?


Til sidens top

 

 

 

 

 

Naturterapeuten
Kim Mejnø
, Voldumvej 140, 2610 Rødovre, FDZ-zoneterapeut (RAB)
Telefon: 40 94 19 20 dagl. mellem 12.00 - 17.00


Copyright Kim Mejnø - Opdateret: 04.10.2011 - Naturterapeuten: cvr.: 26 54 49 71 - e-mail: post@naturterapeuten.dk